Signs of Safety i forhold til udsatte unge

Præsentationer af emnet: "Signs of Safety i forhold til udsatte unge"— Præsentationens transcript:

1 Signs of Safety i forhold til udsatte unge
Program: 1. Udsatte børn og unge 2. Signs of Safety: Grundlæggende antagelser Metoden Øvelse Metodens anvendelighed Helle Toft

2 Udsatte børn og unge Mange betegnelser:
Risikobørn, gråzonebørn, sårbare børn, børn med særlige eller specielle behov osv. Fagligt baseret skøn i 1993: 15 % Samme skøn i 2002: 15 % 2010 (SFI – Børn og unge i Danmark, velfærd og trívsel): 15 % er udsatte ifølge registerdata Udsatte er ikke en ensartet gruppe – der er mange veje til udsathed Helle Toft

3 Udsatte børn og unge: udenfor på 3 eller flere domæner
Alt i alt indgår der i denne undersøgelse otte velfærdsdomæner, som tilsammen dækker 36 komponenter og 102 indikatorer. De 8 velfærdsdomæner er: • Materiel velfærd (afsavn eller mangel på stimuli) • Boligforhold, mobilitet og lokalområder • Helbred og sikkerhed • Dagpasning og uddannelse • Sociale relationer • Adfærd og livsstil • Fritid og medborgerskab • Subjektiv trivsel Helle Toft

4 Case Maria er vokset op som enebarn hos sin mor. Moderen har været udenfor arbejdsmarkedet det meste af sit liv og er i perioder depressiv. Faderen bor i København og hun har kun sporadisk kontakt til ham. Maria er 18 år og en stille pige, der går i 10. klasse på andet år. Maria interesserer sig kun for musik, men har ikke modtaget musikundervisning da det er udenfor familiens økonomiske formåen. I fritiden er Maria kun sammen med jævnaldrende, når hun spiller i sit band, hvor en pige fra klassen er med. Hun er den eneste Maria taler med i skolen. Ellers er hun hjemme hos sin mor og det meste af tiden opholder hun sig alene på sit værelse. Hun er fagligt svag og udtrykker selv at have vanskeligheder i alle fag. Lærerne beskriver Maria som passiv og hun giver let op. Hun udebliver ofte fra timerne. De kan ikke erklære Maria uddannelsesparat til ungdomsuddannelse. På et netværksmøde fortæller Marias mor at Maria ændrede adfærd omkring 7. klasse. Skolens psykolog beskriver at Maria har svært ved at udtrykke sig mundtligt grundet lavt ordforråd og har svært ved at følge undervisningen. Maria udviser klare tegn på præstationsangst, meget lavt selvværd og forsøger at lukke sig inde i sig selv. Denne selvbeskyttende adfærd havde Maria også i samtalerne med psykologen. Maria har stoppet disse samtaler. Maria blev udredt i 2013, men der er ikke fundet mistanke om psykisk lidelse eller adfærdsmæssige forstyrrelser. Maria har ½ år tilbage i 10.klasse. Vi har i vejledningen talt om højskole og produktionsskole efter 10.klasse. Maria vil kun noget hvor hun kan spille musik, hun siger hun ikke har andre interesser eller evner. Maria vil ikke på højskole, da hun ikke kan spise med andre og på den nærmeste produktionsskole er der ikke er noget musik. Hun har derfor overvejet at flytte hjemmefra, men moderen mener ikke at hun er i stand til at klare sig selv. Helle Toft

5 Forståelse af børns risikoudsathed skal forstås i forhold til problemernes dybde og varighed (kronicitet): Antallet af risikofaktorer. Belastningen af mange risikofaktorer er større end summen af dem. Risikofaktorers betydning afhænger af, hvordan de forvaltes i det nære miljø, dvs. af forældrene, og netværket – det private og professionelle og af den mening barnet/den unge selv tillægger dem. Risikofaktorernes betydning afhænger desuden af barnets sårbarhed/resiliens. Ikke-deterministisk sammenhæng mellem ressourcer, adfærd og livschancer. Helle Toft

6 Resiliens Helle Toft

7 Signs of Safety Metodens styrke er:
At den tilstræber en systematisk og ”balanceret” risikovurdering mellem ”fare” (risikofaktorer) og ”sikkerhed” (beskyttelsesfaktorer) for barnet eller den unge. At det er muligt at inddrage den unge og dennes personlige og professionelle netværk i forhold til vurderingen. At metoden opstiller ”hvad der skal ske” (konkrete mål og handleplan) for at sikre den unge. Helle Toft

8 Signs of Safety: Udviklet af den australske terapeut Andrew Turnell og hans kollega Steve Edwards. De grundlæggende antagelser: Det er ikke nødvendigt at kende årsagerne til problemet for at kunne løse det Forandringer bygger på, hvad mennesker kan gøre, frem for hvad de ikke kan gøre (en ressourceorienteret tilgang) Intet problem optræder hele tiden Hvis løsningen virker – gør mere, hvis det ikke virker – gør noget andet. Helle Toft

9 SOS trækker på: Systemisk – og socialkonstruktionistisk teori
Appriciative Inquiery Løsningsfokuseret tilgang (LØFT) De 4 spørgsmålstyper (spørgsmål der gør en forskel) Helle Toft

10 Selvrefererende Auto = selv + Poiese = skabelse og ”multiverser”.
En central tese i den systemiske teori er at den menneskelige erkendelsesproces sker for – og i – hvert enkelt person, som en lukket og selvrefererende proces: autopoietisk . Der findes ikke én objektiv virkelighed – et univers – men derimod mange gyldige virkeligheder – multiverser. De kontekster vi indgår i, er medkonstituerende for hvilke opfattelser af verden, vi skaber. Vi kan ikke intentionelt påvirke og forandre andre. Vi kan kun lære og forandre os gennem selvrefleksion og kun på måder, der er i overensstemmelse med vores egen struktur og opleves som meningsfulde. Hvis vi skal skabe refleksion (og forandring) hos andre, må vi tage udgangspunkt i den andens forståelse af virkeligheden og søge at udfordre den via passende forstyrrelser, hvor personen samtidig bevarer sin integritet - bliver mødt med respekt og anerkendelse. Da virkeligheden, som vi erkender den, er et produkt af vores egne konstruktionsprocesser, må vi i stedet koble os kommunikativt på den ydre verden og andres virkeligheder gennem sproget og dialog. Helle Toft

11 ”Vi kan ikke opnå fælles forståelse, men ved at dele fortællinger om det vi forstår og ikke forstår kan vi nærme os en koordineret fælles forståelse (Cronen). Helle Toft

12 Appreciative Inquiry: Det heliotropiske princip
AI har afsæt i socialkonstruktionismen, hvor virkeligheden ses som socialt konstrueret gennem sproget. Det er i det relationelle og i sproget, at mening (og identitet) konstrueres. Dét, vi fokuserer på og taler om, skaber vores virkelighed. Ved at undersøge og italesætte, det der virker, det der skaber værdi og det, vi ønsker, åbnes for muligheder og nye virkelighedskonstruktioner. Helle Toft

13 Steve de Shazer & Insoo Kim Berg
Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) udgår fra den familieterapeutiske tradition fra begyndelsen af 80´erne. Steve de Shazer og Insoo Kim Berg udviklede den løsningsfokuserede (Solution Focused Approch – som i Norge blev til LØFT) tilgang ud fra den antagelse, at der ikke nødvendigvis var en sammenhæng mellem forklaringen på et problem og løsningen af det. Intet forbliver uændret eller ikke foranderligt. Pointe: Det er ikke problemet, der er problemet, men det mønster vi danner i vores handlinger som opretholder problemet. Grundstenene i Løft er: Uanset hvad problemet er, vil der altid være visse undtagelser, ligesom der altid vil være tidspunkter, hvor problemet er mindre eller måske helt fraværende. Nobody's perfect all the time - even in their problems What can these "exceptions" tell us Things people ordinarily do can contribute to solution Helle Toft

14 Løsningsfokuseret tilgang
Fokus er at se på personens muligheder, ressourcer, ønsker og mål, samt evne til at udvikle tiltag, som kan løse problemerne. Tanken er at der allerede er afgørende elementer af løsningstiltag i og omkring personen, som vil kunne være vigtige at undersøge og udvikle. Helle Toft

15 Steve de Shazer & Insoo Kim Berg
Den løsningsfokuserede tilgang: Fokuserer ikke på problemer Fokuserer ikke på fortiden Men på den enkeltes håb og ønsker for fremtiden Fokus er: hvad den enkelte ønsker at opnå fordi dette perspektiv motiverer personen til at gøre noget ved sin situation Helle Toft

16 Løsningsfokuseret principper for samtalen
Få en helhedsorienteret problembeskrivelse: Prøv at få en rig forståelse af problemerne, hvor forskelle gør en forskel. Hvad virker: Fremkalde og find undtagelsen fra problemet og synliggør undtagelsen og udforsk forskelle og hvordan undtagelser opstod Hvis noget fungerer, så gør mere af det Hvis noget ikke fungerer, så gør noget andet Der er større chance for at lykkes med at forstærke det, der virker, end at standse en eller anden uønsket adfærd (Insoo Kim Berg, 1998) Samme antagelse i SOS Helle Toft

17 Spørgsmål der gør en forskel: At stille de rigtige spørgsmål i et systemisk perspektiv
Information består af forskelle, der gør en forskel (Bateson 1984, 95). Vi kan ikke ikke-påvirke. Alt hvad vi gør i de relationer, som vi indgår i, vil påvirke. Den faktiske betydning og effekt af et spørgsmål bestemmes altid af modtageren Ethvert spørgsmål, som vi stiller, skaber domænet for mulige svar, der kan gives og udelukker dermed en række andre svarmuligheder. Karl Tomm beskriver 4 forskellige spørgsmålstyper i en artikel fra 1988, hvor han opdeler dem i de strategiske og lineære spørgsmål, der har afsæt i en lineær forståelse og de cirkulære og refleksive spørgsmål, der har deres afsæt i den cirkulære forståelse (Tomm, 1988, Hornstrup 2003). . Helle Toft

18 simple antagelser -én virkelighed
Detektiven Kaptajnen Lineære spørgsmål stilles til indsamling af oplysninger for at indkredse problemsituationen. De grundlæggende spørgsmål er: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan? Denne type spørgsmål har til formål at placere og tidsfæste situationer og sammenhænge. Afklarende Definerende Undersøgende Strategiske spørgsmål stilles for at påvirke den vejledte på en specifik måde. Vejleder prøver indirekte gennem spørgsmål at fortælle, hvordan den vejledte burde handle. Ledende Konfronterende Inspirerende Fortid Fremtid Antropologen Fremtidsforskeren Cirkulære spørgsmål er udforskende og stilles for at nuancere og perspektivere sagen. Spørgsmålene kan inddeles i to hovedgrupper, forskelsspørgsmål og kontekstspørgsmål.: Forskelsspørgsmål: Forskelligheder mellem personer, relationer m.v. Kontekstspørgsmål: Her er det kobling mellem indhold og adfærd, der er vigtig. Eksempelvis: Når vedkommende gør sådan, hvad tænker I/du så? Hvad gør du, når du står overfor dette? Relationer Mønstre Forskellige positioner og perspektiver Refleksive spørgsmål stilles for at fremme ændring ved at mobilisere en hjælpesøgendes egne problemhåndterende ressourcer. Personen påvirkes til at se fremad, at sætte sig i andres sted og gøre sig tanker om muligheder. Hypotesespørgsmål Scenarie spørgsmål Mirakelspørgsmål komplekse antagelser mange virkeligheder Helle Toft

19 Metode i SOS Helle Toft

20 Beskyttelsesfaktorer
SIGNS OF SAFETY Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer Helle Toft

21 Beskyttelsesfaktorer
I undersøgelsen Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer Bekymringsgrundlag: Hvad er grundlaget for bekymringerne Bekymringsudsagn: Bekymringer for hvad der vil ske hvis forholdene ikke ændrer sig Komplicerede forhold: Faktorer der vanskeliggør arbejdet med at skabe sikkerhed for barnet/den unge ”Facts of life” Forhold der direkte reducerer bekymringerne og som skaber sikkerhed for barnet/den unge Sikkerhedsmål i det professionelle netværk: Hvad behøver de ”professionelle” - forvaltning, skole, uddannelsesinst. Se ske for at være mindre bekymrede. Sikkerhedsmål i det private netværk: barnets/den unges familiens m.v.: hvad mener de vil være til hjælp? Hvad vil være de næste tegn på fremskridt? Det der fungerer på trods af problemerne Hvad gør netværket som er til hjælp? Tiltag i forhold til at nå målene: som direkte relaterer sig til bekymringerne Netværkets ressourcer Sikkerhedsskala fra 0-10: hvordan vurderer du situationen i forhold til at nå målene Helle Toft

22 Facts før vurdering Elicit – Find Amplify – Forstør
Reflect- reflekter/vurdér Start over – Find flere Helle Toft

23 Eksempel på bruger: Københavns kommunes socialforvaltning
”Signs of Safety metoden blev introduceret til Københavns Kommunes Socialforvaltning i 2006 og er en metode som sagsbehandlere og familier har fundet særlig brugbar fordi metoden er enkel og umiddelbart anvendelig til at skabe dialog og samarbejde mellem forældre og socialforvaltning”.  Helle Toft

24 Helle Toft

25 Helle Toft

26 Helle Toft

27 Hvad bekymrer: grundlag
A. Bekymringsgrundlaget (beskrivende) Konkrete beskrivelser af hvad der tidligere er sket med barnet/den unge: Hvad har den unge været udsat for? Hvem oplyser dette? Hvor ofte er det sket? Hvordan er den unge påvirket af det som er sket? Helle Toft

28 Hvad bekymrer: Bekymringsudsagn
Hvad er I bekymrede for vil ske? Hvordan vil den unge blive påvirket af dette? Hvordan kan I tale om disse bekymringer, så familien og andre forstår? Udsagnene basereres på specifikke beskrivelser af hvad I er bekymrede for vil ske, helst med reference til noget der er sket. Helle Toft

29 Hvad bekymrer: komplicerede forhold
Forhold som vanskeliggør opgaven Forhold som det ikke er vores opgave at løse Vanskeligheder som ikke kan løses (”Facts of life”) Er der spørgsmål til den unge og vedkommendes netværk/andre der skal stilles? Helle Toft

30 Hvad fungerer, der kan reducere bekymringerne?
A. Handlinger og forhold som reducerer de aktuelle bekymringerne for barnet/den unge? B. Familiens og netværkets ressourcer i øvrigt C. Hvad fungerer i samarbejdet med netværket (fx familien o.a.) Helle Toft

31 Hvad fungerer på trods af vanskelighederne
Forhold der direkte reducerer bekymringerne og som skaber sikkerhed for barnet/den unge Forhold som bidrager til at skabe sikkerhed og trivsel for barnet /den unge Undtagelser til det, der giver anledning til de aktuelle problemer: Specifikke beskrivelser af handlinger og hyppighed Hvordan er netværkets kvaliteter? Hvad overkommer den barnet/unge på trods af vanskelighederne? Hvordan kan det bruges – hvem gør hvad? Helle Toft

32 Netværkets ressourcer
Hvad fungerer i familien? Hvem i familiens netværk vil kunne være til hjælp? Andre netværk omkring barnet/den unge, der kan være til hjælp? Kan nogle af disse ressourcer bidrage til at løse de aktuelle vanskeligheder? Hvad fungerer i samarbejdet med netværket? Hvem kan bedst tale med barnet/den unge om bekymringerne? Helle Toft

33 Helle Toft