Folkeuniversitetet i Århus, foråret 2017: Store romaner i det tyvende århundrede Virginia Woolf, Mrs Dalloway (1925) /Claus Schatz-Jakobsen (SDU)

Dagens program forhistorien (forfatteren bag værket/tilblivelseshistorien)

Dagens program forhistorien(forfatteren bag værket/tilblivelseshistorien) historien (romanen)

Dagens program forhistorien(forfatteren bag værket/tilblivelseshistorien) historien (romanen) receptionshistorien

Forhistorien: Virginia Woolf (1882-1941)
Virginia Woolf som tyveårig -1902 Virginia Woolf i 1927

Virginia Woolf, , britisk forfatter, datter af filosoffen Leslie Stephen. Hun ydede originale bidrag til modernismens roman og var en fremtrædende litteraturkritiker og pioner inden for feministisk litteraturkritik, og hun blev midtpunktet i Bloomsbury-gruppen, der var toneangivende i tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig. Moderens tidlige død i 1895 gav Virginia et nervesammenbrud, som gentog sig livet igennem i kritiske situationer. Efter faderens død i 1904 flyttede Virginia og hendes søskende til Bloomsbury-kvarteret i London, hvor de samlede en kreds af kunstnere og intellektuelle. Blandt dem var kritikeren Clive Bell ( ), forfatteren og lyrikeren Lytton Strachey, og økonomen John Maynard Keynes. Senere kom maleren Duncan Grant til. Søsteren Vanessa ( ) blev kunstmaler og giftede sig med Clive Bell; Virginia ægtede i 1912 en anden fra kredsen, den politiske journalist Leonard Woolf ( ). De flyttede til forstaden Richmond, købte en håndpresse og oprettede i 1917 forlaget Hogarth Press, der ud over Virginia Woolfs egne bøger udgav titler af E.M. Forster, T.S. Eliot og Katherine Mansfield samt psykoanalytiske og socialpolitiske skrifter. Fra 1905 skrev Virginia Woolf boganmeldelser og artikler i tidsskrifter og aviser som The Times Literary Supplement, indlæg, som hendes belæsthed, personlige tone og forfinede sprog ofte gav essayets afrundede form. Hun debuterede som skønlitterær forfatter med romanen The Voyage Out (1915). (Lise Busk-Jensen, Den Store Danske Encyklopædi)

Forfatterskabet: Romaner: The Voyage Out (1915) Night and Day (1919) Jacob's Room (1922) Mrs Dalloway (1925; dansk 1945 (Ove Brusendorff), 1984/1998/2003/2012 (Jørgen Christian Hansen) To the Lighthouse (1927) Orlando (1928) The Waves (1931) The Years (1937) Between the Acts (1941)

Forfatterskabet: Romaner: The Voyage Out (1915) Night and Day (1919) Jacob's Room (1922) Mrs Dalloway (1925; dansk 1945 (Ove Brusendorff), 1984/1998/2003/2012 (Jørgen Christian Hansen) To the Lighthouse (1927) Orlando (1928) The Waves (1931) The Years (1937) Between the Acts (1941) Herudover novellesamlinger, biografier, litterær essayistik, dagbøger, breve, etc.: Monday or Tuesday (noveller,1921) The Common Reader (essays,1925) A Room of One's Own (essay,1929) Flush: A Biography (1933) Three Guineas (essay,1938)

Mrs Dalloway er baseret på to kortere prosatekster, ”Mrs Dalloway in Bond Street” og det ufærdige manuskript, ”The Prime Minister”, skrevet i perioden Figuren Clarissa Dalloway optræder dog allerede i romandebuten, The Voyage Out, såvel som i andre tidlige noveller. ”Mrs Dalloway in Bond Street” (1922) Mrs. Dalloway said she would buy the gloves herself. Big Ben was striking as she stepped out into the street. It was eleven o'clock and the unused hour was fresh as if issued to children on a beach. But there was something solemn in the deliberate swing of the repeated strokes; something stirring in the murmur of wheels and the shuffle of footsteps. Mrs. Dalloway (1925) Mrs. Dalloway said she would buy the flowers herself. For Lucy had her work cut out for her. The doors would be taken off their hinges; Rumpelmayer’s men were coming. And then, thought Clarissa Dalloway, what a morning — fresh as if issued to children on a beach. What a lark! What a plunge! For so it had always seemed to her, when, with a little squeak of the hinges, which she could hear now, she had burst open the French windows and plunged at Bourton into the open air. How fresh, how calm, stiller than this of course, the air was in the early morning; like the flap of a wave; the kiss of a wave; chill and sharp and yet (for a girl of eighteen as she then was) solemn, feeling as she did, standing there at the open window, that something awful was about to happen;

Historien: Mrs Dalloway (1925)
Tid og sted: Romanen udspiller sig i London i bydelen Westminster i løbet af en enkelt dag i juni 1923, fra sidst på formiddagen til sent om aftenen. Der gives præcise stedsangivelser, og Big Ben slår romanens tidslige rytme. Personer: Clarissa Dalloway: en af romanens centrale figurer – dens titulære hovedperson. 52 år gammel, en kvinde af det bedre borgerskab. Elizabeth Dalloway: Clarissas 17-årige datter. Richard Dalloway: Clarissas mand - arbejder i et regeringskontor. En praktisk mand, følelsesmæssigt amputeret og ude af stand til at nå sin kone. Hugh Whitbread: En ven af Clarissa, en opblæst samfundsstøtte, der arbejder for kongehuset. Peter Walsh: en ven af Clarissa, hvis tilbud om ægteskab hun mange år tidligere afviste. Er netop hjemvendt fra Indien. Sally Seton: en af Clarissas ungdomsveninder, (og måske hendes tidlige love interest?), en dengang livlig og ukonventionel kvinde, som er blevet gift borgerligt (Lady Rosseter). Septimus Warren Smith: en soldat fra Første Verdenskrig, lider af granatchok, har digteriske ambitioner. Lucrezia Warren Smith: Septimus’ italienske kone. Sir William Bradshaw: En anset og respekteret psykiater, som skal behandle Septimus.

Handling: Handlingstråd 1: Centreret om Clarissa Dalloway, der forbereder det selskab hun skal holde om aftenen. Hun møder i løbet af dagen Hugh Whitbread, får besøg af Peter Walsh, sender datteren Elisabeth i byen med hendes huslærer, Ms. Kilman. Er vært for sit selskab om aftenen. Handlingstråd 2: Centreret om Septimus Warren Smith, som, mens Clarissa handler, sammen med sin kone er på vej til konsultation hos Dr. William Bradshaw på grund af den psykiske lidelse han pådrog sig under krigen, ikke mindst efter kammeraten Evans’ død – han hallucinerer og ser til stadighed Evans og hører stemmer. Han begår i løbet af dagen selvmord, hvilket Clarissa hører fra Bradshaw, som er gæst ved hendes selskab. Romanens slutning: “Hvad er det, der fylder mig med denne mærkelige Bevægelse? Det er Clarissa, sagde han. For der kom hun” (251). Men hvad er det for en handling (og slutning)? Er det overhovedet en handling, i klassisk romanforstand af et forløb med en begyndelse, en midte og en slutning, med spændingskurve, konflikt og forløsning? Der sker jo ikke rigtig noget – i hvert fald ikke på de ydre linjer i romanen.

Men hvad er det for en handling (og slutning)? Er det overhovedet en handling, i klassisk romanforstand af et forløb med en begyndelse, en midte og en slutning, med spændingskurve, konflikt og forløsning? Der sker jo ikke rigtig noget – i hvert fald ikke på de ydre linjer i romanen. Hvad er Mrs. Dalloway i det hele taget for en roman, en roman uden kapitler, uden en egentlig hovedperson, uden en handling – er det overhovedet en roman? Næh, ikke hvis man sammenligner den med den type roman som hidtil havde været gængs, det vil sige, en romantype som var rundet af det nittende århundredes store fortællere (Dickens, Thackeray, Gaskell, Eliot, Hardy) og båret videre ind i det tyvende århundrede af epigoner som John Galsworthy, H.G. Wells og Arnold Bennett – det vil sige, den borgerligt-realistiske roman, med dens stereotype kendetegn: alvidende fortæller markant forløb, rettet mod slutningen og dens løsning af plottets gåde/konflikt tydelig distribution af hoved- og bifigurer, helte og skurke, hjælpere og modstandere klar morale/pointe

Var Virginia Woolf da bare en dårlig forfatter, dårlig i den forstand at hun ikke formåede at skrive samme type roman, som hendes forgængere omkring århundredskiftet havde skrevet? Såvel det korte som det lidt længere svar lyder: nej! “Is life like this? Must novels be like this? Look within and life, it seems, is very far from being "like this". Examine for a moment an ordinary mind on an ordinary day. The mind receives a myriad impressions--trivial, fantastic, evanescent, or engraved with the sharpness of steel. From all sides they come, an incessant shower of innumerable atoms; and as they fall, as they shape themselves into the life of Monday or Tuesday, the accent falls differently from of old; the moment of importance came not here but there; so that, if a writer were a free man and not a slave, if he could write what he chose, not what he must, if he could base his work upon his own feeling and not upon convention, there would be no plot, no comedy, no tragedy, no love interest or catastrophe in the accepted style, and perhaps not a single button sewn on as the Bond Street tailors would have it. Life is not a series of gig lamps symmetrically arranged; life is a luminous halo, a semi-transparent envelope surrounding us from the beginning of consciousness to the end. Is it not the task of the novelist to convey this varying, this unknown and uncircumscribed spirit, whatever aberration or complexity it may display, with as little mixture of the alien and external as possible?” (Virginia Woolf, “Modern Fiction”, 1919)

Hvordan ser Virginia Woolf som romanforfatter indad? Det gør hun ved hjælp af det, som betegnes ‘stream-of-consciousness’ (bevidsthedsstrøm), det vil sige, en måde at fortælle på, der fokuserer på personers bevidsthedsindhold snarere end ydre forhold i deres liv (som dermed nedtones). Hvad indeholder personernes bevidsthedsstrøm? umiddelbare sanseindtryk og oplevelser erindringsglimt drømme – og mareridt (særligt hos Septimus) fremtidssyner religiøse erkendelser (VW, august 1923: “[…] my discovery: how I dig out beautiful caves behind my characters: I think that gives exactly what I want; humanity, humor, depth. The idea is that the caves shall connect and each come to daylight at the present moment.

Vejen til stream-of-consciousness går via en række narrative eksperimenter og nybrud, der bliver definerende for den måde hvorpå Woolf (og James Joyce) revolutionerer romanen og skaber den modernistiske roman: opgøret med den alvidende tredjepersonsfortæller og introduktionen af partielle bevidstheder, der oplever og tænker direkte, uformidlet (og ofte før-sprogligt) i en indre monolog: “Og Big Bens Klokkeslag fyldte Stuen med sine tunge Bølger […] da hun aandsfraværende hørte noget ved Døren. Hvem kunde det være paa denne Tid? Ih, du Store, allerede 3? Med overvældende Paatrængenhed og Værdighed slog Klokken 3 […] og ind traadte Richard! Det var en Overraskelse!” (152-53). Udpræget brug af ‘free indirect discourse’ (dækket direkte tale), der giver en ny grad af autonomi til personerne, fordi det føles som om de tænker og handler uden en central fortællers mellemkomst og og formidling af deres bevidsthed: “Men hvorfor skulde hun invitere alle de kedelige Damer i London til sine Selskaber?” (152). Direkte tale forekommer dog også. Personers liv og færden flettes ind i hinanden efter tilfældighedsprincip: (74) – (84-85). Skæbnefællesskab mellem Clarissa og Septimus: (241).

Temaer: Køn og seksualitet: (traditionelle vs. nye kønsroller; traditionel vs. ‘afvigende’ seksualitet (bi/homoseksualitet). ”Hun havde den underligste Fornemmelse af at være usynlig […] det var Mrs. Dalloway, det var ikke engang Clarissa, det var Mrs. Richard Dalloway” (15). ”[…] så kom Højdepunktet i hendes Liv, da de gik forbi en Stenurne med Blomster. Sally standsede, plukkede en Blomst og kyssede hende på Munden. Hele Verden kunne være gaaet under!” (47). Psykisk sygdom vs. sundhed: Er Septimus psykisk syg, eller er han bærer af en højere form for sandhed, som romanens øvrige, mere traditionelt tænkende persongalleri, bare ikke kan se? ”Nå, tænkte Septimus og saa op, nu signalerer de til mig. Ikke i rigtige Ord, det vil sige, han kunne ikke læse Sproget endnu, men det var tydeligt nok, denne skønhed, denne store Skønhed […]” (29) – VW, Oktober 1922: I adumbrate […] a study of insanity and suicide; the world seen by the sane and the insane side by side--something like that. Septimus Smith? is that a good name? Septimus vs. lægerne Holmes og Bradshaw

Temaer: Det britiske samfund/imperie og dets institutioner: Konformitet vs. individualitet og nybrud. (Hugh Whitbread som indbegrebet af loyalitet over for det bestående (133) vs. Peter Walsh, Sally Seton). VW, juni 1923: “I want to criticize the social system, and to show it at work at its most intense “

Receptionshistorien Hvad gør en roman som Mrs. Dalloway stor (= en klassiker)? At den bliver læst og genlæst (af samme eller nye læsere, i nye sammenhænge/fortolkningsfællesskaber) At den bliver genudgivet, evt. moderniseret At den bliver oversat til andre sprog (de fleste europæiske sprog) At den bliver fortolket, af Kritikere Yngre forfattere, som finder inspiration Jørgen Christian Hansen, Guldsmeden (1981), Hermelinen (1982), Knæleren (1983) – Den skrigende Buddha (1989): ”Virginias værelser: Virginia Woolf” Michael Cunningham, The Hours (1998) – filmatiseret i 2002 At den bliver filmatiseret (1997, med Vanessa Redgrave som Clarissa Dalloway)

Tak fordi I lyttede, og tak for i aften.
Fortsat god læselyst.

Folkeuniversitetet i Århus, foråret 2017: Store romaner i det tyvende århundrede Virginia Woolf, Mrs Dalloway (1925) /Claus Schatz-Jakobsen (SDU)

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Folkeuniversitetet i Århus, foråret 2017: Store romaner i det tyvende århundrede Virginia Woolf, Mrs Dalloway (1925) /Claus Schatz-Jakobsen (SDU)"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Folkeuniversitetet i Århus, foråret 2017: Store romaner i det tyvende århundrede Virginia Woolf, Mrs Dalloway (1925) /Claus Schatz-Jakobsen (SDU)

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Folkeuniversitetet i Århus, foråret 2017: Store romaner i det tyvende århundrede Virginia Woolf, Mrs Dalloway (1925) /Claus Schatz-Jakobsen (SDU)"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback